BUTIKKENS HISTORIE

Sophies Tøjhus blev grundlagt i 1969 af Birthe Pedersen. Butikken blev hurtigt landskendt for sin egenproduktion af kunstneriske tilsnit i indfarvet bomuld og velour af høj kvalitet. Sophies Tøjhus var blandt de første forhandlere i Danmark af internationale modehuse som Martin Margiela, Helmut Lang og Vivianne Westwood. I dag forhandles danske og udenlandske mærker som Sibin Linnebjerg, Danefæ, King Louie, Tone Barker, Zilch, Pretty Retro, Elvine, Sneaky Fox og mange flere!
Butikken har gennem årene haft flere forskellige lokationer. Den har i de sidste mange år ligget på Pustervig i Århus, lige midt i Latinerkvarterets bankende hjerte.

Den er til alle tider et ægte skatkammer for kjoleelskere. Her hænger de vilde kreationer fra kendte modehuse side om side med enkle kjoler, basic T-shirts og jeans. 

Generationerne skifter og kunderne følger med. Det er ofte søskendepar, familier og veninder, der sammen lægger vejen forbi den århusianske modebutik. Som oftes vender de alle hjem med en klud eller to. Historierne og oplevelserne er mange. Måske har du fundet din brudekjole derinde?

Du kan både købe online på webshoppen eller tage et smut forbi den fysiske butik. Webshoppen åbnede i 2018 og har siden da sendt pakker afsted til hele landet. Nogle kunder foretrækker også at kigge webshoppen igennem inden de finder vejen til butikken. På denne måde kan man nemt overskue hvilke nyheder, som man gerne vil tage et nærmere kig på i virkeligheden. Selvom du handler online går vi meget op i at give dig den samme unikke oplevelse. Vi sørger for at beskrive alle vores varer omhyggeligt, så du ved lige præcis, hvad du kan forvente at modtage. Derudover pakker vi pænt ind i silkepapir og skriver personlige hilsner. Hvad venter du på? Der er helt sikkert noget, som vil falde lige i din smag.