Julen falder tidligt i år og Sophie skruer helt op for den magiske julestemning i butikken. Vi har virkelig gjort os umage med årets julevinduer, og vi synes, at det kunne være lidt sjovt at dele processen med dig. Kom med på en lille tur bagom de røde velourgardiner og hundredevis af julekugler.
Vi håber meget, at du har lyst til at tage et smut forbi butikken i Aarhus. Det er altså bare lidt sjovere at se det hele i virkeligheden.
Gamle papkasser blev klippet og klistret sammen til et eksklusivt badekar i næsten ægte guld.
Pigen kunne næsten ikke vente med at blive samlet og lagt ned i det skønne badekar.
Røvballegardiner i julerød velour blev hængt op for at skabe den helt rette stemning.
Pigen fik selskab af hundredevis af julekugler. Nogle blev pudset, så hun kunne se sit eget spejlbillede, mens andre fik et drys glimmer.
En lille krans i gran blev pyntet med glimmer, julekugler og varme lys.
Sådan kom det ene julevindue altså til at se ud. En masse fine detaljer, som giver kant og kulør.
Det næste projekt krævede næsten en professionel murer, men det gik udemærket med printer og saks. Mon det kan ligne en skorsten?
Pigen blev iklædt en meget smuk fuglekjole i silke fra Tone Barker. Hun hoppede straks ned i skorstenen, så hun er klar til at dele julegaver ud til hele familien.
Så blev det andet julevindue færdig med flotte handsker fra King Louie, grøn flyverdragt fra Global Funk og silkekimono med batik fra Cofur. Der blev selvfølgelig også plads til en stor sæk fyldt med spændende gaver, som bare venter på at blive pakket op.